
Nye cykelsko til racer i 2025
af Thomas - cykelspecialist og bikefitter
Cykelskoene er en vigtig del af enhver racercyklists udstyr, og med de rigtige cykelsko kan din præstation forbedres og give dig en mere komfortabel cykeltur. Det er ikke altid lige til at finde de perfekte cykelsko. Mange oplever udfordringer sovende tæer og ubehag i fødderne. Her får du de mest almindelige udfordringer og løsninger, så du kan få mest muligt ud af dine cykelture.
Problemer med fødderne i cykelsko
En af de mest almindelige udfordringer, som jeg hører om, når jeg laver bikefit, er smerte og ubehag i fødderne og sovende tæer. Det kan skyldes flere ting som fra for smalle sko til manglende støtte fra sålerne. Mange cykelsko er designede til at være lette og smarte, men det betyder ikke altid, at de er komfortable. Hvis dine cykelsko ikke passer ordentligt på dine fødder, kan det føre til gener og ubehag, som kan ødelægge en ellers god tur på cyklen.
Sovende tæer i cykelsko
Sovende tæer er et almindeligt problem blandt cykelmotionister, og det kan være meget generende. Sovende tæer skyldes ofte nedsat blodcirkulation eller tryk på nerverne i fødderne. Forkerte sko som enten er for smalle eller spændt for hårdt, kan være forklaringen, men det kan også være på grund af forkert justering af klamperne under skoene. For at undgå sovende tæer skal skoene sidde til uden at stramme, skoen skal have en sål med svangstøtte, som passer til dine fødder, og klamperne må ikke sidde for langt fremme.
Såler i cykelsko
Sålerne i dine cykelsko spiller en afgørende rolle for komfort og ydeevne. Cykelsko leveres med standardsåler eller sokkeglidere, som ikke giver svangstøtte. Det kan give en overbelastning af fodens buer og forøget træthed. Indlægssåler, der er specielt designet til cykling, er løsningen. De giver ekstra støtte og hjælper med at fordele trykket jævnt over hele foden og samtidig en bedre kraftoverførsel fra foden igennem skoen og til pedalerne.
Vi har altid er stort udvalg af skosåler til cykel.
Nye sko til racer i 2025
Til denne sæson har vi i butikken købt stort ind af Treks nye cykelsko med METNET teknologi. METNET er en ny teknologi fra Trek, hvor overdelen er mere elastisk. Det betyder, at fodens mest følsomme områder ikke klemmes eller generes af for stramme sko eller syninger i cykelskoenes overdele. Især omkring fodballen ved 1. og 5. mellemfodsknogle er METNET teknologien genial, da materialet er strækbart, så skoene ikke klemmer i bredden.
METNET sidder på mange af Treks modeller af sko, så der er gode sko til hobbycyclisten og cykelrytterne.
METNET er forklaret rigtig godt i denne video:
Hvilke sko skal jeg vælge?
I min verden er svaret simpelt: Vælg den sko, som sidder bedst på dine fødder. Resten kan tilpasses. Cykler du lejlighedsvist, er vores Trek Circuit cykelsko en lækker sko i høj kvalitet. Går du lidt mere til den, og må jeg kalde dig for en seriøs cykelmotionist, kan du nyde godt af den mere stive carbonsål på Trek Velocis sko, og er du til det bedste, letteste og stiveste bør du helt sikkert prøve vores Trek RSL racersko, som både er lette og meget stive.
Når du skal købe cykelsko, kan det være svært at finde de helt rigtige. Men det kan helt sikkert lade sig gøre. Vi skal bare have lov at måle på din fod, prøve et par modeller, finde den rigtige indersål med svangstøtte og have klamperne placeret rigtigt herunder. Det vil med garanti gøre en kæmpe forskel for din cykeloplevelse og komfort på cyklen, og du slipper for sovende tæer og ubehag.
Jeg hjælper gerne med opmåling af dine fødder og tilpasning af dine cykelsko her i butikken. Opsætning af dine cykelsko er også en fast del af mine bikefits.