0

Sådan vælger du børnecykel

Er det barnets første cykel eller en ny til skolestart? Så står vi klar til at hjælpe med at finde den helt rigtige – som både falder i god jord hos barn og forældre. Lad os starte med et par gode råd her. Så kan du besøge os i butikken bagefter.

Vælg den rigtige type

Der findes et væld af forskellige børnecykler. For at snævre feltet lidt ind kan du starte med at kigge efter en bestemt type. Skal det være en sej MTB, en smart citybike eller smuk klassiker? De har alle deres fordele, så valget er op til stil og ønsker til brug.

Se alle børnecykler

Med eller uden fodbremse?

Der findes både cykler med og uden fodbremse til børn. Vi foretrækker altid håndbremser, da det er nemmere for børnene at styre. De ældre børn vil måske endda synes, at det er sjovt at kunne træde baglæns i pedalerne. Sæt lidt tid af til at lære dit barn at bruge håndbremserne. Brems gerne både foran og bagpå samtidig, og med små rolige bevægelse for at få føling med bremserne og ikke blive overrasket af hårde opbremsninger på forhjulet.

Indvendige eller udvendige gear?

På børnecykler kan der også vælges mellem indvendige og udvendige gear. Fordelen ved indvendige gear er uden tvivl mindre vedligeholdelse, da gearene sidder mere beskyttet. Med udvendige gear har dit barn dog flere muligheder for at finde et godt tråd, når det går op og ned ad bakke.

Størrelsesguide til børnecykler

Mange bliver i tvivl, når det kommer til at vælge den rigtige størrelse børnecykel. Samtidig er der tanken om, at børnene vokser. Derfor fristes mange til at vælge en for stor cykel. Det giver dog ikke barnet en god cykeloplevelse, da det går udover komfort og sikkerhed.

Alle børn er forskellige, men vi har forsøgt os med en lille størrelsesguide – Husk dog, at den kun er vejledende. Vi vil meget gerne se barn og cykel sammen i butikken for at sikre den helt rigtige størrelse.

Alder Højde Hjul i tommer
2,5 - 4 år 95 - 105 cm 12"
3,5 - 6 år 105 - 115 cm 16"
5 - 7 år 115 - 120 cm 18"
6 - 8 år 120 - 125 cm 20"
7 - 9 år 125 - 135 cm 24"
8 - 12 år 135 - 150 cm 26"

Sikker børnecykel

Når dit barn skal på cykeltur, er det vigtigt med det rigtige udstyr. Der skal naturligvis en cykelhjelm til – og her er udvalget af flotte og smarte cykelhjelme til børn næsten større end udvalget i cykler. Find en hjelm, der sidder godt på hovedet, så den også bliver rar at have på.

Derudover bør der sidde både forlygte og baglygte på cyklen. Der går ikke længe fra skolestart i august, før morgener og eftermiddage bliver mørke.

Sidst men ikke mindst kan det være en god idé at overveje en cykelkurv foran eller bag på. Så skal du ikke være nervøs for, at poser eller sportstasker hænger på styret og fanger hjulet.

Lad os hjælpe med at finde en børnecykel

Vi har et godt udvalg af børnecykler på lager i butikken og på webshoppen – og endnu flere kan bestilles hjem. Besøg os i butikken eller kontakt os på telefon 97 19 11 80 og e-mail info@kibaek-cykler.dk.